Bo og arbejde i Polen

Seneste ledige jobs i Polen

Vi har ingen jobs, som passer på din søgning. Find et udpluk af vores mest populære ledige stillinger nedenfor!

Hvor godt kender du Polen? Polen er et land der rummer spor fra en historisk fortid. Det østeuropæiske land har mange gamle landsbyer og arkitektur, der er helt tilbage fra middelalderen. Et særligt kendetegn for Polen er deres maleriske farverige landsbyer og imponerende templer. Landets hovedstad er Warszawa, og andre store byer er Krakow, Lublin og Poznan. Af disse byer skiller især Krakow sig ud fra andre europæiske byer med sine imponerende historiske bygninger! Er du i Polen, kommer du dog ikke uden om byen Łódź, som med mere end 180.000 jødiske grave vidner om europas mørke tid.

Det østeuropæiske land grænser op til Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Litauen, Hviderusland og Ukraine. Foruden at være et historisk rigt og spændende land har Polen også en interessant natur! Landet rummer mere end 23 nationalparker med større bjerge og søer. Derudover har landet flere fine sandstrande, vilde skove, golde ørkener men også et pulserende og levende byliv.

Med andre ord, Polen er et spændende europæisk land. Et land som giver dig mulighed for at forstå både alvorlige historiske begivenheder, gå på opdagelse i imponerende natur og forførers at bylivets mange tilbud. Er det blevet tid til en forandring gennem et nyt job i udlandet, og vil du lære Polen lidt bedre at kende? Så læs med her, hvor vi har samlet information om landet, og hvorfor du bør flytte for at bo og arbejde i Polen!

Fordele ved at bo og arbejde i Polen

Den bedste måde at lære et land bedre at kende på, er ved at flytte til landet og bo der i en længere periode. For nogle er det blot for en kortere periode for at få nye indtryk, mens det for andre fører til en permanent situation. Fælles for de der tager ud er, at de ikke blot lærer noget om det land, de er flyttet til, men de får også nye erfaringer og indsigt i dem selv!

Et spændende sted at tage til lige nu er Polen. Landet mødes ofte af fordomme og formodninger, som ofte gøres til skamme ved at opleve landet helt tæt på. Blandt spændende oplevelser i Polen er der blandt andet landets flotte natur, som består af store skove, søer, floder, bjerge og hav. Om vinteren kan du stå på ski i bjergene, og sommeren giver mulighed for sejlads. Er du historisk interesseret, kommer du ikke uden om et besøg til Warszawa, Kraków, Wrocław, Auschwitz og Gdańsk. Byerne har også meget andet at byde på, som lækker mad, gode steder at gå ud samt diverse kulturoplevelser. Alt sammen noget du ved at bo og arbejde i Polen vil kunne nyde godt af. I Polen er der også flere festlige højtider, som stammer fra gamle kristne og hedenske traditioner. Livet i Polen er noget billigere end herhjemme, så med det rette job, kan du leve ret godt!

Bo i Polen

Indkvartering i Polen

At finde et sted at bo i Polen er ikke så svært, og huslejen vil oftest være et sted mellem 200 og 500 € om måneden. Vil du bo i hovedstaden, Warszawa, er priserne lidt højere, end i resten af Polen men noget lavere sammenlignet med huslejen i København og Århus. Alt efter hvilket kvarter du vil bo i, koster en to-personers lejlighed et sted mellem 500 og 1.000 € pr. måned.

I Warszawa er der flere spændende kvarterer at bo i, hvor blandt andet Wilanów, Śródmieście og Praga har en masse at byde på. En anden dejlig polsk by at bo i er Krakow, hvor særligt Kazimierz, Podgórze og Gregorski er spændende kvarteret.

Når din boligjagt går i gang, skal du holde øje med de polske dagblades hjemmesider, da det er her de fleste boligudbud kommer op. To af de største er Gazeta eller Gratka. Men tjek også andre hjemmesider som HousingAnywhere ud, så sikrer du dig at finde den bedste bolig til dine behov.

Transport i Polen

Når du skal til og fra Polen kan du vælge imellem en af de 12 lufthavne, der er i landet. Du kan let komme til Polen med færgen Stena Line, du skal blot til Karlskrona i Sydsverige, hvilket er let fra Sjælland.

Polen har et yderst effektivt vejnet på mere end 400.000 km og et stort jernbanenet, hvilket gør det let at rejse rundt i landet med bil og tog. Derudover grænser Polen op til blandt andet Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Litauen, så der er også mulighed for at tage bilen eller toget for at besøge disse lande.

Når du skal rundt i de større byer som Warszawa, Krakow, Lodz, Wroclaw, Poznan og Gdansk, finder du let offentlig transport som sporvogne og busser. At rejse med offentlig transport er også noget billigere end hjemme i Danmark. I Polen koster et månedskort 22 €, og en engangsbillet koster kun 0,7 €. Så at komme på arbejde i Polen er let og billigt.

Mad i Polen

Du kender nok ikke så meget til det polske køkken, men ved at bo i Polen kommer du hurtig til det. Det polske køkken er særligt præget af ingredienser som pasta (eller pierogi), kartofler, kål, svampe, svinekød, creme fraiche og hytteost. Med disse ofte lokale ingredienser finder du mange traditionelle retter, som har ligheder med det franske og italienske køkken. Da Polen er et stort land, har hver region deres egne lokale delikatesser, men overalt i Polen vil du finde flere traditionelle retter som forskellige supper og kartoffelretter. Med årstiderne skiftes suppen fra at være varm om vinteren til kolde versioner om sommeren. En lækker kold polsk supper er Chodnik, denne suppe laves med purløg og æg.

Der er også en tradition for brygning af alkoholiske drikkevarer i Polen, hvor de blandt andet står bag forskellige vodka, vin, øl og den honning søde mjød. Er du ude, er prisen for en halv liters øl på en cafe eller restaurant i gennemsnit 1,65 €. Skal der noget lidt stærkere til, kan du få et shot vodka for omkring 1€.

Bo og arbejde i Polen

Natteliv i Polen

Der er mange gode muligheder for at gå ud i Polen. Så er du flyttet til Polen og ønsker at møde nye mennesker, er nattelivet et godt sted at starte. Der er alt fra hyggelige caféer, mindre pubs og barer til trendy klubber – og så er der masser af venlige mennesker! I Krakow finder du udover de lokale også mange studerende og turister, derfor er der altid mulighed for at tage ud. Det siges at Krakow har den højeste tæthed af pubber i verdenen. Tag forbi det jødiske kvarter Kazimierz, et område der er særligt levende og imødekommende. Befinder du dig i Warszawa, er du også garanteret en sjov aften ude, også her er der noget for enhver. At bo i Polen giver dig rig mulighed for at finde en hyggelig bar, en lækker café, nye og traditionelle restauranter med levende musik og flere natklubber. Du kommer ikke til at kede dig i Polen!

Landskabet og naturen i Polen

Hvis du søger naturoplevelser ud over det sædvanlige, bliver du nødt til at besøge Polen! Særligt den nordøstlige del af landet, hvor du finder naturreservater som Biebrza med smukke floder og store sumpe. Det er også i det nordøstlige, at du finder Europas sidste urskove i nationalparken Bialowieza. Dette store national reservat grænser op til Rusland, og er en ud af 23 nationalparker i Polen, hvoraf flere er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste. I Biebrza nationalpark er flodens vand rent og klart og løber igennem det store reservat forbi talrige sumpe. Vær lidt på vagt, da det ikke er ualmindeligt at støde på bisoner, bjørne, ulve og los. Du kan også tage til Tatra bjergene for at møde disse vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Bjergene giver spændende muligheder for en eventyrlysten vandrer med sine stejle bjergsider, dale, huler og søer. Polen er en ideel destination for alle naturelskere, om du er fuglekigger, til vandring og trekking eller blot holder af roen i det grønne og vilde.

Bo og arbejde i Polen

Gå ikke glip af dette i Polen

Når du er flyttet til Polen, er der flere steder, der er et besøg værd. Da Polen er et ret stort land, har vi her samlet lidt information over nogle af Polens største byer samt to betydningsfulde seværdigheder, så du har lidt at gå ud fra.

Krakow
I Polen finder du flere steder, der er på UNESCOs verdensarvsliste, det gør sig også gældende for Krakows bymidte Stare Miasto. Den stemningsfulde bymidte har været på verdensarvslisten siden 1978, hvilket ikke kan undrer, når man har besøgt byen. De fleste tager en dagstur til Krakow, som befinder sig i syd. Udover bymidten er der flere spændende seværdigheder, du bør besøge såsom Andrews Kirke, som er ældre end meget af byens storslåede arkitektur, der er fra det trettende århundrede! Derudover er der Wawel katedralen, flere fascinerende museer som MOCAK samt det hyggelig marked Rynek Głównu. Derudover er der et levende og spændende natteliv særligt grundet de mange studerendem der er bosat i byen.

Auschwitz
En af de mørkeste tider i europas historie er uden sammenligning anden verdenskrig. En krig der forårsagede lidelse, splittelse og død. Et af de centrale steder for denne mørke periode finder du i den polske by Oświęcim, hvor koncentrationslejren Auschwitz befinder dig. Som en påmindelse om grusomheden, der ikke må gentage sig, er det i dag muligt at besøge koncentrationslejren. Med egne øjne kan du se, hvad stedets mange ofre måtte igennem, de fleste uden livet i behold. På en guidet tur, vil du få et dybere indblik i, hvor grusom hverdagen var for de mange, der blev deporteret til koncentrationslejren. Det er muligt at se de fleste områder, selv de mest grusomme som gaskamrene og forbrændingsanlæggene. Besøget kan vække mange følelser hos en men er et besøg værd, da det vidner om en tid, der har store konsekvenser for mange mennesker.

Warszawa
Polens hovedstad er Warszawa, beliggende øst i landet delt af Wisła floden. Til venstre for floden er hovedstadens centrum, og til højre finder du Praga distriktet. Der er flest spændende seværdigheder i centrum, hvor du blandt andet kan besøge St. John’s Cathedral og Wilanów Palace. I Praga distriktet finder du dog det moderne museum, Muzeum Warszawskiej Pragi. Her kan du gennem deres spændende samling og interessante fakta komme til at lære byen meget bedre at kende. Gå heller ikke glip at det pulserende natteliv i Warszawa, her er virkelig noget for enhver!

Wieliczka saltmine
Denne større saltmine regnes for at være den ældste saltmine i verden, og den har fået en placering på UNESCOs verdensarvliste. Historisk har minen gennem århundrede været en vigtig indtægtskilde i Polen. Det er dog lang tid siden, at der sidst er blevet udvundet salt fra minen, og i dag er det muligt at besøge minen, der befinder sig dybt under jordens overflade. Denne oplevelse er ret unik og bør opleve. De mange rum er dekoreret med saltskulpturer, og har dermed givet minen nyt liv.

Jødiske grave i Łódź
I den centrale industriby Łódź er der fuld af charme. Tag en tur ned af den hyggelige Piotrkowska gaden og besøg museet Muzeum Sztuki w Łodzi. Derudover er byen meget besøgt grundet sine imponerende jødiske grave. Siden 1892 har kirkegården Cmentarz żydowski, med de jødiske grave været placeret på Bracka siden. Der er omkring 160.000 mennesker begravet på kirkegården, hvilket vidner om dens enorme størrelse.

Sundhedsvæsen i Polen

Som en del af EU har Polen et veludviklet sundhedsvæsen, hvilket gælder både det offentlige og private. Med det blå EU-sygesikring har du adgang til deres sundhedsvæsen de første tre måneder af dit ophold. Det er altid en god ide at tegne en privat sundhedsforsikring, hvis du skal være i landet for en længere periode, særligt hvis du er til krævende naturoplevelser. Skal du arbejde i Polen, bliver du automatisk registreret i den nationale sundhedsfond (NFZ), hvilket giver dig gratis sundhedsydelser.

Visa og rejseforsikring i Polen

For at rejse ind i Polen skal du blot bruge dit pas, da Polen er en del af EU. Derfor har du også ret til at opholde dig tre måneder i landet uden at registrere dig. Planlægger du at bo i Polen i en længere periode, skal du senest 30 dage efter din ankomst registrere dig hos Woiwoden. Derudover skal du anmode om et borgerservice nummer (NIP) fra skatte kontoret for at må arbejde i landet.

Skal du arbejde i Polen vil din arbejdsgiver få dig registreret hos Social Insurance Institution (ZUS), hvilket sørger for at du automatisk registreres hos NFZ og dermed kan få gratis sundhedsydelser.

Sikkerhed i Polen

Der er ikke nogle større sikkerhedstrusler i Polen. Ifølge den polske europaparlamentariker, Ewa Kopacz, er sikkerheden steget i hele landet i forhold til for otte år siden.

Arbejd i Polen

Nu har du lidt generel viden om, hvad Polen har at tilbyde, men hvad vil det betyde for dig at arbejde i Polen? Læs med her, hvor vi har samlet de vigtigste informationer, du skal vide i forhold til at arbejde i Polen.

Arbejdsvilkår

Den gennemsnitlige arbejdsuge i Polen er på 40 timer, meget lig herhjemme. Derudover er der 15 nationale helligdage.

Løn i Polen

I Polen er mindstelønnen på 523 € om måneden, mens den gennemsnitlige standard løn er på 990 €. Der er dog store forskelle fra forskellige brancher, hvilket betyder, at lønnen afhænger meget af, hvilken branche eller industri man arbejder i. Har du en baggrund i informations- og kommunikationsindustrien, kan du regne med månedslønninger omkring 1.987 €, hvor i handelsbranchen er lønningerne omkring 1.200 € om måneden. Tag højde for de lavere leveomkostninger i Polen, hvilket gør det svært at sammenligne lønningerne med danske lønninger.

Lær mere om at arbejde i Polen