Bo og arbejde i Warszawa
Seneste ledige jobs i Warszawa & Polen
Vi har ingen jobs, som passer på din søgning. Find et udpluk af vores mest populære ledige stillinger nedenfor!
- Kok & Madlavning, Ski & Skisportssteder
- Frankrig, Østrig
- Kok & Madlavning, Ski & Skisportssteder, Turisme
- Frankrig
Warszawa er hovedstaden i Polen, og selvom det ikke er den mest populære destination at tage til for danskere, så er det altså uden tvivl værd at prøve at bo i Warszawa. Er du i forvejen på udkig efter at arbejde i udlandet, så kan du eventuelt finde et nyt og spændende job i Warszawa.
Warszawa ligger lidt øst for midten af Polen, som faktisk er et kæmpestort land omkranset af blandt andet Tyskland på vestsiden og Ukraine på den østlige side.
Fordele ved at bo og arbejde i Warszawa
Kunne du tænke dig at finde et job i Warszawa, men er du i tvivl, om det overhovedet er noget for dig at bo i byen eller i Polen generelt set, så læs med her.
Først og fremmest, så er Warszawa den største og dermed også den mest internationale by i Polen. Dette vil også sige, at det er i Warszawa du skal bo, hvis du sætter pris på at møde mange andre tilflyttere fra alle mulige forskellige lande.
Det er ingen hemmelighed, at det kan være temmelig hårdt samt en stor udfordring at flytte til en helt ny by til og med i et nyt land, du måske aldrig har været i før. Der snakkes et fremmed sprog, kulturen er anderledes, end du er vant til, og tingene gøres bare på en helt anden måde end hjemme i Danmark. Det kan i den forbindelse være en stor fordel at bo i Warszawa, idet der typisk er mange andre internationale tilflyttere i byen, som du eventuelt kan skabe nogle gode venskaber med, og som du kan læne dig lidt op af.
Bo i Warszawa
At bo i Warszawa er billigere end at bo i stort set alle andre byer i Europa. Polen er generelt set et meget billigt land at bo i, og det betyder også, at leveomkostningerne er lave, og du kan nyde at du ofte kan tage ud at spise.
Er du for eksempel vant til at gå i fitness, så koster det ikke mere end omkring 30 euro for en voksen i Warszawa om måneden. Kunne du tænke dig at tage i biografen for eksempel, så koster en billet omkring 8 euro.
Indkvartering i Warszawa
Som sagt, så er det meget billigt at finde noget at bo i Warszawa. Et lille hus eller en standard lejlighed typisk med et enkelt soveværelse koster cirka 740 euro at leje om måneden. En lejlighed til en sådan pris er ret dyr i forhold til, at du vil bo i Warszawa, men det er også kun sådan priserne ser ud, hvis du beslutter dig for at bo lige midt i centrum af byen.
Vælger du derimod at bo i Warszawa lidt udenfor centrum, så vil du opleve, at en tilsvarende lejlighed snildt kan komme helt ned og koste 200 euro mindre, altså kun 540 euro om måneden.
På den måde kan man sige, at hvis du planlægger at flytte alene til Warszawa, så kan det være en god ide måske at finde en bolig lidt udenfor centrum af byen, så du ikke sætter dig alt for dyrt i en lejlighed.
Transport i Warszawa
Warszawa er en stor by, og der er, ligesom i så mange andre storbyer, naturligvis rig mulighed for at tage offentlig transport.
Busser, sporvogne samt metro er hvad der bliver brugt mest i Warszawa, og der er både linjer inden for Warszawas bymidte, men skal du længere udenfor centrum, eventuelt fordi dit job i Warszawa ligger lidt længere væk, så er der altså også mange forbindelser, som kører uden for centrum.
Med hensyn til priser, så er det meget økonomisk at tage offentlig transport. Du betaler faktisk kun 0,96 euro for en enkeltbillet og et månedskort, som i de fleste tilfælde kan bruges til alt form for offentlig transport, koster 24 euro.
Mad i Warszawa
Skal du bo i Warszawa, så hører det med at prøve lokal, polsk mad af. Pierogi er en form for dumplings, som spises rigtig meget i hele Polen. Mange Polakker vil nok kalde denne ret for deres mest traditionelle mad. Pierogis er typisk fyldt med forskelligt slags kød, grøntsager, krydderurter og krydderier, og så kan de enten frituresteges eller for eksempel koges i vand.
Vil du gerne have en fuld madoplevelse på en lokal restaurant i Warszawa, så er det muligt at købe et måltid mad på en billig restaurant for blot 7 euro.
Natteliv i Warszawa
Har du et job i Warszawa, så kommer du på et tidspunkt sikkert ud for at ville i gå i byen med dine nye kolleger. De gode nyheder er, at Warszawa uden tvivl er den by i Polen, som byder på flest barer, natklubber og så videre.
Kender du ikke Warszawa på forhånd, så er der for eksempel folk i byen, som arrangerer pubcrawls både for turister men også tilflyttere, som måske stadig ikke kender de gode steder i byen. På en pub crawl kommer du på den måde rundt med en guide og tjekker de mest cool steder ud, mens du samtidig får rig mulighed for at få en masse nye bekendtskaber.
Landskab og natur i Warszawa
I Warszawa finder du først og fremmest mange smukke, grønne haver. Her kan du eventuelt tage på en picnic med din partner eller en ven eller veninde, jogge en tur langs en flod eller ligge på et tæppe og læse en bog i skyggen under et træ.
Har du et hårdt job i Warszawa, så er der ikke noget at sige til, hvis du i weekenden især har brug for at koble helt fra og lave noget sjovt og anderledes for på den måde at komme lidt ud af den daglige rutine. Prøv nogle sjove aktiviteter af i nye omgivelser. Du kan eventuelt tage en tur i Zoologisk have, hvor du kan opleve eksotiske dyr såsom løver, giraffer og næsehorn.
Hvad man ikke må gå glip af i Warszawa
Warszawa er en by fyldt med både historiske monumenter samt museer, og det er et klart besøg værd at tage et smut forbi Polin Museum, hvor der en en udstilling som detaljeret fortæller om polske jøders historier. Er du en sand historieelsker, så er det en meget spændende udstilling.
Derudover er der mange overdådige slotte og paladser at opleve, når du har et job i Warszawa. Besøg for eksempel Wilanow – eller Lazienki Paladserne, som begge er omgivede at ekstraordinær smuk natur.
Sundhedsvæsen i Warszawa
Er du dansk statsborger eller medlem af et land i EU, så kan du med det blå sygesikringskort til enhver tid komme til lægen eller på hospitalet i Warszawa ganske gratis.
En ting du dog skal være opmærksom på er, at du ikke skal regne med, at hverken læger eller sygeplejersker og så videre kan snakke engelsk, og det kan i nogle tilfælde blive svært at kommunikere med de ansatte, hvis du ikke kan snakke lidt polsk.
Du kan i den forbindelse eventuelt tage et kort sprogkursus inden afrejse til Warszawa, eller måske endda mens du bor i Warszawa, men hvis du finder sproget helt umuligt, så er det altså også muligt at finde lægehuse samt hospitaler, hvor multisprogede læger og sygeplejersker arbejder.
Visa samt rejseforsikring i Warszawa
Er du bekymret for, at noget skal gå galt under din rejse eller dit ophold i Warszawa, så kan du vælge at købe en rejseforsikring, som dækker hvis du for eksempel skulle få brug for hjemtransport fra byen.
I og med at Polen siden 2004 har været en del af EU, så er det naturligvis ikke en nødvendighed for dig som EU borger at have et visum, når du skal have et job i Warszawa.
Sikkerhed i Warszawa
Warszawa er i forhold til så mange andre storbyer ikke decideret farlig at opholde sig i. Byen har dets zoner og områder, som måske er bedst at lade være med at bevæge sig over i, især når du er helt ny i byen.
Dog er det selvfølgelig sådan, når du har job i Warszawa, at du med tiden vil lære byen meget bedre at kende, og på et tidspunkt vil det blive nødvendigt at kunne tage på tværs af byen, hvilket uden problemer også er muligt, det er bare vigtigt at være forsigtig.
Et godt råd er altid at forsøge at undgå at gå rundt alene, især når natten er faldet på. På den måde kan du undgå at blive udsat for tyveri for eksempel.
Arbejde i Warszawa
Leder du efter et job i Warszawa, og kan du godt lide at lave praktisk arbejde til dagligt, så er der ret høj efterspørgsel på byggearbejdere og mekanikere i Warszawa. Den lokale befolkning i Warszawa og i resten af Polen er ikke specielt vilde med selv at have disse former for jobs, og det er derfor, du kan have en bedre chance for at få fat i et sådan job i Warszawa.
Kan du bedre lide at sidde stille, når du arbejder, så er der for eksempel også brug for en del buschauffører, it teknikere samt jobs inden for finans i Warszawa. Listen er lang, når det kommer til jobmuligheder i Warszawa, og det handler egentlig bare om at springe ud i det.
Arbejdsvilkår i Warszawa
I Warszawa og resten af Polen er der fortsat et ret usikkert arbejdsmarked, hvilket vil sige, at det til tider desværre kan være ret kompliceret at få en ordentlig og fast arbejdskontrakt i hus fra din arbejdsgiver. Dette kan resultere i, at du fra den ene uge til den anden vil få af vide, om du skal på arbejde eller ej, og du er på den måde aldrig garanteret dit arbejde i Warszawa og dermed heller ikke din indkomst, hvilket jo selvfølgelig er meget stressende at være i, hvis du bor i Warszawa og har en husleje, som skal betales hver måned.
Mange arbejdspladser er dog gode til at sørge for ordentlige vilkår til deres medarbejdere.
Løn i Warszawa
Når det kommer til den betaling, du vil få fra dit nye arbejde i Warszawa, så er lønnen i hele Polen meget lav i forhold til nordiske standarder i hvert fald. En gennemsnitsløn i byen ligger på omkring 950 euro efter skat. Det kan være svært for nogle at leve på så få penge om måneden, men man kan sige, at i og med husleje, madvarer og så videre er så billigt i byen, så kan det lade sig gøre.