Bo og arbejde i Bukarest

Seneste ledige jobs i Bukarest & Rumænien

Vi har ingen jobs, som passer på din søgning. Find et udpluk af vores mest populære ledige stillinger nedenfor!

  Featured

Kunne du tænke dig at flytte sydpå til en kulturel by, som oveni er meget økonomisk at bo i, så prøv at finde et job i Bukarest. Bukarest er hovedstaden i Rumænien, som er et mellemstort land beliggende i Østeuropa. Byen ligger i den sydøstlige del af landet tæt op af grænsen til Bulgarien. Med dets 1,7 millioner indbyggere er Bukarest ydermere også den største by i Rumænien.

At bo i Bukarest er på mange måder som at bo i en hvilken som helst anden Østeuropæisk storby. Der er utroligt meget kultur og historie at finde i de mange forskellige monumenter rundt omkring i byen. Ydermere kan det dog være en svær opgave at finde et godt betalt job i Bukarest.

Fordele ved at bo og arbejde i Bukarest

En af de klare fordele ved at bo i Bukarest for en dansker er uden tvivl, at leveomkostningerne i landet er meget lave i forhold til hjemme i Danmark. Det vil altså sige, at hvis du flytter til byen, før du har fundet et job i Bukarest, så vil du for eksempel snildt kunne leve på en lille opsparing i op til flere måneder. På den måde kan du gøre din tilflytning langt mere behagelig og mindre stressende, fordi du ikke skal bekymre dig så meget på det økonomiske plan.

Indkvartering i Bukarest

I og med at Bukarest er den største og mest internationale by i Rumænien, så er det, når du skal bo i Bukarest, også det dyrere at leje en lejlighed i byen, end det er i andre byer i Rumænien. På trods af dette, så er det dog stadig meget billigt at leje en bolig i Bukarest.

Vil du gerne bo inde midt i centrum af byen, for eksempel i den gamle by Lipscani, hvor der er godt gang i bylivet, så kan du leje dig ind i en almindelig lejlighed med et soveværelse for omkring blot 400 euro om måneden.

Har du derimod ikke det store imod at bo lidt uden for centrum, hvor der er lidt mere ro på, så kan du altså leje en tilsvarende lejlighed for ikke mere end cirka 280 euro pr. måned. Søger du job i udlandet et sted, så finder du altså ikke billigere leveomkostninger end i Rumænien. 

Transport i Bukarest

Den offentlige transport i byen er som så mange andre omkostninger meget billig, og det kan i den forbindelse måske være en ide at overveje eventuelt at leje en bil, som du frit kan bevæge dig rundt i, når du skal på job i Bukarest.

Foretrækker du at nøjes med den offentlige transport, så er der både bybusser, metro og sporvogne at vælge imellem. En billet til for eksempel metroen eller en bus vil typisk ikke koste mere end 0,40 euro, og kunne du tænke dig et månedskort, så skal du faktisk kun af med 14 euro i måneden.

Kan du godt lide at være aktiv, så lej en cykel i et par dage, og tag på den måde rundt i Bukarest for at opleve byen fra et andet perspektiv.

Kommer du ud for en situation, hvor du får brug for at tage en taxa, så vær endelig opmærksom på, at taxachaufføren måske vil prøve at snyde dig for penge. Det er nemlig ikke unormalt i Bukarest, at taxichauffører snyder turister for penge.

Mad i Bukarest

I Bukarest bliver der lavet meget forskellig, lækker mad. De lokale spiser for eksempel bønnesupper samt mange andre forskellige slags varme supper især. 

Det er derudover meget populært i private familier at tilberede mange forskellige slags meget søde kager og småkager, som spises til kaffen eller gemmes til specielle dage såsom fødselsdage eller andet.

Kunne du tænke dig at komme ud at spise på en billig restaurant i Bukarest, så vil det for en person cirka komme til at koste 7 euro.

Natteliv i Bukarest

Har du fundet et arbejde i Bukarest, så er der ikke noget at sige til, hvis du har brug for at koble fra i weekenden og prøve nattelivet af i Bukarest. I modsætning til i Danmark, så er det sådan i Rumænien, at aftenen starter en hel del senere. Der spises for eksempel aftensmad ved en 21 tiden, hvilket også vil sige, at natklubber og barer først fyldes ved midnatstid og måske endda senere.

Er du til en stille og rolig snak over en øl på en lokal bar med en ven, eller har du bare brug for at danse natten lang på et diskotek, så er der altså altid et sted i Bukarest, som passer til dit humør. Ydermere kan du, når du bor i Bukarest, købe en fadøl for mindre end 2 euro.

Landskab og natur i Bukarest

I og med at Bukarest ligger inden midt i landet, så er der ikke som sådan nogen strande i byen desværre. Skal du bo i Bukarest, og kan du ikke leve uden at tage til stranden en gang imellem, så kan du leje en bil eller tage en bus over østpå til Sortehavet, hvor der er mange smukke, lækre strande at opleve.

Ligger dit job i Bukarest, og er det for langt at køre helt over østpå, så tage i stedet i en af de mange, naturskønne parker, hvor der typisk også er flotte floder, som du kan bade i. Derudover er der også en del offentlige swimmingpools at finde i byen.

Landskab og natur i Bukarest

Hvad man ikke må gå glip af i Bukarest

Har du fundet et job i Bukarest, så gå endelig ikke glip af at se parlamentsbygningen, som historisk set faktisk er den andenstørste bygning, som er administrativ i hele verden efter Pentagon bygningen. Det er kort sagt en kæmpe stor, historisk bygning, som ligger i Colina Spirii.

Sundhedsvæsen i Bukarest

Når du rejser til Bukarest, så kan du typisk i begyndelsen af dit ophold, altså inden du slår dig ned og finder et fast job i Bukarest, bruge det blå sygesikringskort, hvis du skulle få brug for at gå til lægen.

Bliver du længere tid i byen, fordi du søger permanent arbejde i Bukarest, så kan det være en rigtig god ide frem for alt at investere i en privat sundhedssikring, når du bor i Bukarest. Selvom det er positivt, at sundhedsvæsenet i Bukarest til dels er gratis at benytte sig af, så er kvaliteten af den behandling, man får i det offentlige altså bare ikke af særlig høj kvalitet, og har du pengene til det, så kan det klart anbefales at prioritere en privat sikring.

Visa samt rejseforsikring i Bukarest

Rumænien har siden 2007 været en del af EU, og det er derfor ikke en nødvendighed for dig at søge om visum, hvis du er dansk statsborger.

I tilfælde af, at du ikke er statsborger i et EU land, så kan det i nogle tilfælde godt være relevant at søge om et visum, når du skal finde job i Bukarest. Det kommer altid an på, hvilket land du er tilknyttet til, men undersøg det altid inden afrejse, så du ikke ender ud i at blive afvist ved indrejse til Rumænien.

Når det kommer til en rejseforsikring, så er det i de fleste tilfælde altid den bedste løsning at investere i en sådan forsikring, så du er godt dækket ind, hvis du skulle være uheldig under rejsen.

Sikkerhed i Bukarest

Bukarest og Rumænien som land generelt set er faktisk meget sikkert at opholde sig i. Kriminalitetsraten er meget lav, og det er heller ikke fordi, der er nogen grund til at være så voldsomt bekymret omkring tyveknægte i Bukarest. 

Har du skaffet dig et job i Bukarest, så husk dog på, at byen er stor, og byen rummer rigtig mange mennesker. På den måde kan man sige, at det altid er fornuftigt at kigge sig en ekstra gang over skulderen, især når du går alene på gaden om aftenen.

Arbejde i Bukarest

Har du en uddannelse inden for noget, du elsker at tage dig til, så er det desværre ikke sikkert, at du vil kunne finde et job i Bukarest, som vil passe på den pågældende uddannelse. Dette skyldes, at der mest er høj efterspørgsel på medarbejdere indenfor salg, service industrien samt landmænd i Rumænien. Flytter du til Bukarest, så skal du højst sandsynligt indstille dig på at være frisk på at lave noget mere fysisk arbejde, end du måske har været vant til førhen.

Arbejdsvilkår i Bukarest

Rumænien er desværre et land, hvor medarbejdere ikke altid bliver behandlet lige godt af deres arbejdsgivere. Mange lokale har hårdt brug for deres job, for at få føde på bordet, og de vil derfor ofte finde sig i mere, end de burde, noget som arbejdsgiveren i mange tilfælde udnytter til det fulde.

Skal du arbejde i Bukarest, så vær opmærksom på at sætte dine egne grænser, sørg for at få en lovlig arbejdskontrakt og lad være med at udøve for hårdt fysisk arbejde, som senere hen kan give dig skader.

Løn i Bukarest

Skal du bo i Bukarest, så ligger gennemsnitslønnen på omkring 800 euro om måneden efter skat. Det lyder af meget lidt, men grundet de meget lave levevilkår i landet, så kan du faktisk nå meget langt på disse penge i Bukarest.

Lær mere om at arbejde i Bukarest