Bo og arbejde i Prag

Seneste ledige jobs i Prag & Tjekkiet

Vi har ingen jobs, som passer på din søgning. Find et udpluk af vores mest populære ledige stillinger nedenfor!

Går du med en lille drøm indeni dig, som går ud på en dag at prøve at finde job i udlandet, opleve en ny by samtidig med du arbejder og på den måde også integreres i samfundet? Så kunne det måske lige være noget for dig at prøve at bo i Prag.

Prag er hovedstaden i det forholdsvist lille land Tjekkiet, som ligger lige midt i Europa. Byen ligger i den nordvestlige del af landet, og med dets 1.3 millioner indbyggere er byen den største og mest befolkede by i landet.

Fakta om Prag

Sprog: Tjekkisk
Valuta: Tjekkiske Koruna (CZK)
Hovedstad: Prag er hovedstaden i Tjekkiet
Indbyggertal: 1,3 mio
Kendt for: Det astronomiske ur, ølspa og verdens største slot.
Godt at vide: Mozart boede her, og nogle af hans mest berømte symfonier blev opført for første gang i Prag.

fordele-ved-at-bo-og-arbejde-i-prag

Arbejde i Prag

Vil du gerne kunne tjene penge og dermed have et job i Prag, mens du bor der og nyder godt at det gode liv i byen, så er der nogle jobs, der er større efterspørgsel på end andre.

Især praktiske jobs såsom byggearbejdere, rengøringsmedarbejdere samt bus – eller tog kører er der ekstra høj efterspørgsel på. Lyder et af disse jobs som noget for dig, så er der gode muligheder for job i Prag til dig.

Arbejdsvilkår i Prag

I Prag arbejder du 39 timer om ugen på fuld tid. Du får typisk 20 dages ferie til rådighed om året, som du enten selv vælger at placere, når det passer dig eller også gør din arbejdsgiver det for dig.

Prag og Tjekkiet som land har ikke de bedste arbejdsvilkår, og planlægningen på de forskellige arbejdspladser er langt fra den bedste, men det handler egentlig blot om tilvænning samt at tilpasse sig og acceptere, at tingene bliver gjort på en anden måde, end du måske har været vant til i Danmark.

Løn i Prag

Hvis du har tage beslutningen om at bo i Prag, så skal du ikke forvente for meget af lønnen. Der er nødt til at være en form for balance mellem løn og leveomkostninger i et land, og det er der så sandelig også i Tjekkiet.

Gennemsnitslønnen ligger nemlig blot mellem 9.000 – 20.500 € for en person om året. Det vil mere specifikt sige, at den månedlige løn ligger på omkring 1.500 € i måneden. Dog er det jo heldigvis meget billigt bo samt leve og spise i Prag, så der er ingen tvivl om, at det sagtens kan lade sig gøre at leve et godt liv i Prag til en sådan løn.

Indkomstskat i Prag

For indkomster over 6.700 € fratrækkes en indkomstskat på 23% af bruttolønnen. For indkomster under 6.700 € betaler du kun 15% i indkomstskat. Der trækkes også forskellige sociale forsikringsbidrag i din løn (6,5% socialforsikring, 4,5% sygesikring).

Populære jobs i Prag

I de senere år er Prag blevet en multietnisk by, hvor omkring 15% af indbyggerne kommer fra et andet land. Folk fra Ukraine, Spanien, Kina, Italien og Indien bor og arbejder her.

Arbejdsløsheden i Tjekkiet er lavere end i mange andre EU-lande, og der er stor efterspørgsel efter visse erhverv, derfor kan man sige, at arbejdsmarkedet i Prag er attraktivt blandt expats.

Du finder de mest populære job i Prag i disse sektorer:

  • IT
  • Servicesektoren
  • Finans
  • Turisme
  • Bilindustrien

At finde et job i Prag

Der er mange måder at finde et job på i Prag. Du kan se på jobportaler online, søge gennem dit netværk eller besøge jobmesser og karrierearrangementer. Du kan også hyre et rekrutteringsbureau, der kan hjælpe dig med at finde det rigtige job til dig.

Det er i Prag, at alle store og vigtige virksomheder er placeret takket være byens perfekte placering, nemlig i centrum af Europa. For forskellige jobåbninger i Prag kan du kigge her på vores hjemmeside, så hjælper vi dig med at finde et job i den tjekkiske hovedstad. Et andet godt tip er at søge direkte hos forskellige virksomheder i byen.

Jobsøgning i Prag

Når du har fundet en interessant jobannonce, der matcher dig og din uddannelse, skal du straks sende dit CV sammen med en motiveret ansøgning. Hvis virksomheden kan lide dit CV, vil en fra HR-afdelingen kontakte dig til en samtale. Det kan ske, at du bliver indkaldt til flere samtaler af virksomheden, for at den rette person til jobbet kan findes. Vil du hente pluspoint, skal du selvfølgelig klæde dig elegant på og læse op på virksomheden. Forbered også nogle spørgsmål, som du kan stille til samtalen, og forhåbentlig er jobbet dit!

Netværk i Prag

Få nye venner og udvid dit professionelle netværk i Prag gennem forskellige grupper på stedet, såsom:

  • Eventbrite
  • Møder
  • Expat
  • Alle begivenheder
  • Facebook-gruppen “Prague Forum – Afterwork Networking Party”

At arbejde i Prag som dansker

Som dansk statsborger har du mulighed for at søge job i Prag, en af Europas mest livlige og charmerende byer. Prag har en stærk økonomi og et voksende arbejdsmarked, hvilket gør det til en attraktiv destination for danske jobsøgende.

En stor del af arbejdsmarkedet i Prag er fokuseret på services inden for IT, finans, teknologi og turisme. Mange internationale virksomheder har etableret sig i byen, hvilket har skabt mange muligheder for danske arbejdere.

For at søge job i Prag som dansk statsborger skal du have en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Du skal muligvis også have et godt kendskab til tjekkisk eller engelsk, afhængigt af hvilken type arbejde du leder efter.

Arbejdere i Prag nyder en høj livskvalitet og et aktivt socialt liv. Byen byder på et væld af kulturelle oplevelser, smuk arkitektur, god mad og et livligt natteliv. Prag er et sted, hvor du både kan arbejde og have det sjovt.

Så hvis du leder efter en ny udfordring og en mulighed for at arbejde i en af Europas mest spændende byer, er Prag et sted, du bør overveje.

bo-og-arbejde-i-prag-1

Bo i Prag

Er du stor fan af kulturelle samt super smukke, majestætiske bygninger, broer og historie så vil det være som en drøm for dig at finde et job i Prag

Du kan for eksempel besøge det berømte slot i byen, som er over hele tusind år gammelt. Der er en masse spændende historie forbundet med denne bygning, og derudover er selve bygningen også bare ekstraordinær smuk for øjet, især hvis du er interesseret i arkitektur.

Når du flytter til en ny by i et fremmed land, hvor du måske aldrig har sat en fod før, så kan der være mange bekymringer og ikke mindst overvejelser som skal gøres. 

Er det samtidig dit mål at finde et job i Prag, så er der en del ting, som skal falde på plads med hensyn til for eksempel bolig og så videre.

Fordele ved at bo og arbejde i Prag

Har du udset dig Prag, så er der slet ikke noget at sige til det. Prag er en dejlig samt meget kulturel by, hvor der altid er gode muligheder for at lave diverse aktiviteter. Der er kort sagt altid noget at lave, når du bor i Prag, og det er altså ikke sådan, at du kommer til at kede dig, hvis du arbejder i Prag.

Desuden skal det nævnes, at Prag har et dejligt, solrigt klima. Til trods for, at det naturligvis bliver koldt om vinteren, så er der ikke gråvejr på samme måde som hjemme i Danmark. Vejret er generelt mere stabilt, solrigt og opmuntrende.

Ydermere er det langt mere økonomisk at bo i Prag, idet leveomkostningerne i landet er helt ekstremt lave. Dette er en kæmpe fordel for dig, som elsker at tage meget ud at spise på restaurant, gå på museum eller andet. Du får meget for pengene.

Indkvartering i Prag

Skal du bo i Prag, så er der mange muligheder for dig som dansker, som måske har lidt ekstra på budgettet, eller måske har du en lille opsparing med hjemmefra, som du så kan nyde ekstra godt af, når du arbejder i Prag. 

Du kan nemlig leje en lejlighed i byens centrum for ikke mere end omkring 690 € om måneden. En lejlighed til en sådan pris vil typisk have et enkelt soveværelse samt en rigtig god beliggenhed midt i bymidten af Prag.

Vil du hellere spare penge på huslejen, så kan du også sagtens finde tilsvarende lejligheder for omkring 530 € i leje om måneden. Dog er det for denne pris ikke muligt at finde en lejlighed inden i centrum, men du skal derimod lidt længere ud af byen, hvilket også sagtens kan have sin charme.

Transport i Prag

Som i så mange andre storbyer i Europa, så er der også rigtig gode transportforbindelser, når du har et job i Prag. 

Du kan med fordel benytte dig af metroen, når du skal op og på arbejde i Prag om morgenen for eksempel. En enkeltbillet koster kun 1.17 €, men ved du, at du kommer til at være en flittig bruger af metro, bus eller tog i byen, så kan det være en god ide at få fingrene i et månedskort til offentlig transport i byen. Et sådan kort koster kun 22 € i måneden, og så kan du tage både tog, bus og metro lige så tit og flittigt du vil.

Ved du derimod på forhånd, at du vil komme til at benytte transport i en bestemt weekend for eksempel, så kan du også investere i et 3 dages pas og spare penge på den måde. Det er meget fleksibelt og til at betale.

transport-i-prag

Mad i Prag

Elsker du mad, så er Prag den helt rigtige by at flytte til for dig. Der er mange forskellige lokale retter, du kan nyde at spise på diverse restauranter i byen i din fritid fra dit job i Prag. 

Prøv eventuelt goulash. Ved du ikke i forvejen hvad det er, så er det altså en form for suppe eller gryderet med diverse sammenkogte grøntsager, kød samt en masse lækre krydderier som tilsammen udgør en utroligt lækker og ikke mindst meget smagfuld ret, som er perfekt hverdagsmad.

Er du frisk på at prøve noget lidt mere speciel mad, så spørg efter Svíčková på et af de lokale spisesteder i dit område i Prag. Du vil få serveret noget lækkert bøfkød med dumplings til, som alt efter stedet er tilberedt på forskellig vis.

Når det kommer til priser, så koster et almindelig måltid mad på en lettere billig restaurant i Prag kun omkring 6 €, så det er bare at spise løs uden dårlig samvittighed!

Natteliv i Prag

Har du et job i Prag, så er der ingen tvivl om, at der vil være rig mulighed for at feste i din fritid. Byen vågner nærmest om aftenen, og indtil tidlig morgen vil der normalt være gang i den på diverse natklubber og barer.

Prag er kendt for at være en super god festby, hvor det er dejlig billigt at købe især øl. En halv liter fadøl koster sølle 1,56 €, og det er på den måde super billigt at gå i byen.

Leveomkostninger i Prag

Prag er en forholdsvis billig by at bo i. Du kan gå ud og spise for omkring 130 DKK (tre-retters). Vil du bo centralt, kan du gøre det for omkring 6.500 DKK om måneden for en etværelses lejlighed. Du kan spare lidt på huslejen, hvis du bor lidt uden for bymidten. At træne i et fitnesscenter koster lidt over 330 DKK om måneden.

Landskab og natur i Prag

I Prag er der ikke de største bjerge, men byen er trods alt omgivet at nogle mindre bjerge, hvor det er muligt at tage ud for eksempel i weekenden, når du har fri fra dit job i Prag. Her kan du gå dejlige, lange vandreture med en fantastisk udsigt og lækker, frisk luft. Det er en fantastisk måde at koble fra på og komme lidt væk fra byens støj.

Inden midt i byen vil du finde Vltava floden, som løber igennem hele Prag. Her kan du tage på kanalrundfart eller blot gå eller løbe en tur langs flodbredden.

Desuden er der masser af byliv samt også en hel del naturskønne parker, hvor du kan nyde en lækker picnic eller måske bare en øl med vennerne i græsset.

Klimaet i Prag

Klimaet i Prag minder ret meget om det, vi har i Danmark. Om sommeren kan det være varmt og tørt, mens vinteren er kold, og der kan komme lidt sne. I efteråret og foråret kan du nyde behageligt varmt vejr på omkring 20 grader.

Hvad man ikke må gå glip af i Prag

Hvis du bor i Prag, så er der god tid til at se og opleve alle byens vidundere, men der vil selvfølgelig altid være et eller andet, som du bare ikke må gå glip af, når du har job i Prag.

En af disse ting er uden tvivl at gå en tur over Charles Bro. Denne bro er den ældste bro i Prag, da den blev færdigbygget i 1402 og har stået stolt i Prag lige siden. Den krydser byens Vltava flod, og er bygget i en gotisk stil, som måske vil interessere dig, hvis du elsker arkitektur.

Sundhedsvæsen i Prag

Sundhedsvæsenet i Tjekkiet ligger nummer 14 over de bedste sundhedssystemer i Europa, og det betyder også, at Prag selvfølgelig ikke er en undtagelse. Om du er lokal eller tilflytter, så kan du blive behandlet og komme til lægen, lige når du vil, på den betingelse at du har et job i Prag og derigennem betaler skat til samfundet.

Det ses gang på gang, at de fleste som flytter til udlandet har en hoved bekymring, og det er typisk om sundhedsvæsenet er af en ordentlig kvalitet. Skal du bo i Prag, så er der altså intet at være bekymret for her.

Visa samt rejseforsikring i Prag

Du har hverken brug for et visum eller andet papirarbejde, når du skal bo i Prag. Sørg blot for at have dit pas med dig, som selvfølgelig skal være gyldigt. Dit pas vil på den måde komme til at fungere som et ID kort for dig.

Rejseforsikringer er altid en god ide at investere i, lige meget hvor du skal rejse hen. Dog er Prag ikke ret langt væk, og det er en meget kort rejse vi snakker. Derudover er det ofte muligt at købe meget billige flybilletter til Prag, så spørgsmålet er, om det er det værd for dig at købe en rejseforsikring med, når du køber din flybillet.

Sikkerhed i Prag

Prag er en meget tryg by at opholde sig i, men vær altid ekstra forsigtig, især hvis du først lige for nylig har fundet job i Prag og på den måde ikke kender byen ud og ind endnu. Der er nogle områder i byen, som er bedst at undgå, fordi der oftere sker tyverier på nogle af disse steder. Undgå for eksempel Wenceslas Square især om aftenen.

Bo og arbejde i Prag: Ofte stillede spørgsmål

Hvad er lønnen i Prag?

Lønnen i Prag varierer afhængigt af branche, erhverv og arbejdserfaring. I 2023 lå den gennemsnitlige månedsløn før skat i Tjekkiet generelt set på omkring 38.000 til 40.000 tjekkiske koruna (CZK), men dette kan variere. I mere specialiserede eller højere stillinger kan lønnen være højere.

Det er vigtigt at bemærke, at lønniveauet kan ændre sig over tid, og det er bedst at konsultere aktuelle kilder som lønundersøgelser, jobannoncer eller lokale myndigheder for de seneste oplysninger om lønninger i Prag og Tjekkiet.

Prag er generelt set kendt for at være en rimelig prisvenlig by sammenlignet med mange andre europæiske hovedstæder. Leveomkostningerne i Prag kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder livsstil, boligomkostninger, transport og personlige vaner.

Boligomkostningerne i Prag er normalt mere overkommelige end i mange vestlige europæiske byer, og prisen på dagligvarer og restauranter kan også være lavere. Offentlig transport er relativt billig og effektiv. Samlet set betragtes Prag som en budgetvenlig destination for både besøgende og dem, der ønsker at bosætte sig der.

Det er dog vigtigt at bemærke, at leveomkostningerne kan variere fra person til person, og det anbefales at foretage en individuel vurdering baseret på ens egne behov og præferencer.

Skattesatser og skattebestemmelser i Tjekkiet kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder indkomst og beskæftigelsesstatus. Tjekkiet anvender generelt en flad indkomstskat på 15% for størstedelen af befolkningen, uanset indkomstniveau. Dette omfatter lønmodtagere, selvstændige og andre, selvom der er visse skattefordelsordninger og undtagelser.

Ud over indkomstskatten skal arbejdstagere også bidrage til social sikring, der dækker sundhedsforsikringsocial sikring og arbejdsløshedsforsikring. Bidragene varierer baseret på indkomst og beskæftigelsesstatus.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skattesatser og regler kan ændre sig over tid. For nøjagtige og opdaterede oplysninger anbefales det at konsultere de seneste oplysninger fra de tjekkiske skattemyndigheder eller en skatteekspert for at se, hvor meget man skal betale i skat i Tjekkiet.

Valget af område at bo i Prag afhænger af ens præferencer og behov. Her er nogle populære kvarterer, der passer til forskellige livsstile:

Staré Město (Gamle By): Dette område er centrum af Prag og hjemsted for mange historiske seværdigheder som Den gamle Rådhusplads og Karlsbroen. Det er livligt og fyldt med kultur.

Vinohrady: Et trendy og bohemeområde kendt for sine smukke bygninger, parker og gode caféer. Det er også et mere roligt alternativ til byens centrum.

Malá Strana: Beliggende på den anden side af floden fra Staré Město. Det er et charmerende område med smalle brostensbelagte gader og barokarkitektur.

Holešovice: Et upcoming kvarter, der er populært blandt kunstnere og unge fagfolk. Det har et unikt kulturelt og industrielt præg.

Dejvice: Et roligt og grønt område, der er populært blandt familier og expats. Det har gode forbindelser til offentlig transport.

Smíchov: Et travlt kommercielt område med indkøbscentre og forretningskvarterer. Det er praktisk og har mange faciliteter.

Det anbefales at besøge forskellige områder, forstå deres atmosfære og evaluere, hvilket område der passer bedst til ens behov, før man beslutter sig for at bosætte sig.