Bo og arbejde i Köln

Seneste ledige jobs i Köln & Tyskland

Mentors-for-Language-Learners-on-Holiday-Camps-Free-Hotel-Stays-in-Europe

Mentors for Language Learners on Holiday Camps – Free Hotel Stays in Europe

Köln er en smuk og naturskøn by, som ligger midt i Tyskland i den vestlige del tæt på grænsen ved Belgien og Holland. Det er den fjerdestørste by i landet med et befolkningstal på lige over 1.1 millioner mennesker.

Kunne du tænke dig at prøve at bo i en ny by i et andet land end Danmark i en periode, så er det måske værd at overveje at bo i Köln.
Lyder det som noget for dig at bo i en moderne by, som på mange måder minder om de par storbyer, vi har hjemme i Danmark, så søg job i Köln.

Fordele ved at bo og arbejde i Köln

At flytte langt væk og finde arbejde i udlandet betyder for de fleste, at der kan opstå udfordringer og måske endda også problemer, når det kommer til kommunikationen. Det gode ved at vælge at bo i Köln er i den forbindelse, at der jo snakkes tysk, som faktisk er et sprog, som minder en hel del om det danske sprog.

Snakker du ikke tysk, men er du villig til at lære sproget, så er der en god chance for, at du vil kunne lære sproget på blot et halvt års tid. At lære det lokale sprog i det land, du vælger at flytte til, er på mange måder et kæmpe skridt på vejen i retning af at kunne integrere sig og føle sig det ekstra hjemme i det land, du nu vælger at slå dig ned i.

Dog skal det selvfølgelig nævnes, at en stor del af lokalbefolkningen i byen er rigtig gode til engelsk, og du kan derfor sagtens klare dig fint, selvom du måske ikke snakker tysk.

Desuden er Köln en ganske god by at arbejde i. Lønniveauet er super godt i byen, og det er også muligt at finde udmærkede job i Köln.

Bo og arbejde i Köln

Bo i Köln

At bo i Köln betyder en hverdag i en international og meget moderne storby, som i øvrigt også er meget charmerende. Rhinen løber for eksempel gennem byen, og her er der mulighed for at tage på kanalrundfart eller måske blot gå en tur i frisk luft. Selvom nogle vil kalde byen for en storby, fordi der jo bor over 1 million mennesker i byen, så er byen faktisk ikke den største, og der er en lettere hyggelig og tilbagelænet stemning i byen, som gør det meget indbydende og nemt at falde til for mange nye tilflyttere. Er du for eksempel vokset op i en landsby eller bare en mindre by af slagsen, så vil du helt sikkert ikke have særlig svært ved at falde til, hvis du finder et job i Köln.

Indkvartering i Köln

Har du ikke været i Köln før, så er der ikke noget at sige til, hvis du er i tvivl om, hvor du lige skal vælge at bo i Köln. Ligesom i enhver anden by, så findes der også i Köln en del forskellige områder, som har hver deres kvaliteter at byde ind med, og det kan eventuelt være en god ide at sætte sig lidt ind i dette på forhånd, så du forhåbentlig ender op med at bo i et område, som passer godt til din livsstil. Det hænger sådan sammen i byen, at Köln er delt op i hele 9 forskellige nabolag. Er du meget til at bo lige der, hvor der er allermest liv og mennesker, så vælg at slå dig ned i Innenstadt, som direkte oversat til dansk betyder “indre by”. Her har du hyggelige cafeer, restauranter, barer og diskoteker lige om hjørnet, og i og med at dette er centrum af byen, så betyder det også bare, at huslejen er ret så dyr. Vil du bo i Köln, men er du mere til at bo i et stille område med mere adgang til naturskønne områder lige om hjørnet, så vælg eventuelt at slå dig ned i Lindenthal. Dette nabolag ligger dog meget tæt på centrum, og det er faktisk muligt at komme ind til Innenstadt på gåben.

Transport i Köln

I mange tilfælde er det en mulighed at bevæge sig rundt til fods i byen, og du kan komme meget langt ved blot at bevæge dig rundt på gåben, men skal du det længere væk, så er den offentlige transport i byen også nem at benytte sig af. Den lokale befolkning i Köln er rigtig gode til at bruge det offentlige transportsystem, som kaldes for Kölner Verkehrs-Betriebe, men de lokale kalder det for den forkortede udgave, KVB. Søger du lige nu job i Köln, så er det relevant for dig at vide, at det offentlige transportsystem i byen udelukkende udgøres af toge, busser og sporvogne, og du kan købe billetter rundt omkring på de forskellige bus – og togstationer.
Bo og arbejde i Köln

Mad i Köln

Du skal selvfølgelig ikke gå glip af at smage den lokale, tyske mad, som de serverer rundt omkring på restauranter og cafeer, mens du arbejder i Köln. Prøv en lokal ret ud, som efterhånden er blevet meget populær. Den kaldes for Halve Hahn, og er en form for meget simpel sandwich med løg og gouda ost. Bliver du småsulten, mens du sidder og får en øl med vennerne på en pub i byen, så er det altså her, der typisk er mulighed for at prøve denne lille ret af. Derudover er det meget populært at spise en ret, som på tysk hedder Himmel und Ääd, hvilket egentlig blot betyder “himmel og jord”. Denne lille ret består af en bund af lækker, cremet kartoffelmos, som så er toppet med en form for pure lave på æble samt eventuelt bacon og løg og til sidst en form for budding, som der så toppes med.

Natteliv i Köln

Selvom Köln ikke er den største og mest vilde by at bo i, så er der faktisk stadig rigtig godt gang i nattelivet. Der befinder sig som tidligere nævnt en del internationale både studerende men også ældre samt familier, som af forskellige årsager bor i Köln, som for eksempel fordi de har fundet job i Köln. Dette internationale miljø gør også bare, at det er super nemt for dig at komme ud, møde nye mennesker og have det sjovt i byen. Der er for eksempel forskellige pubcrawls, som især arrangeres af de lokale i byen. På en pub crawl betaler du et fast beløb pr. person for eksempel 30 euro, og så kan du få lov at komme med en gruppe rundt på forskellige barer og pubs, hvor en lokal guide introducerer jer til de bedste og mest populære steder i byen. Har du betalt et fast beløb på forhånd, så får du typisk drikkelse med i prisen, og det er en dejlig nem måde at få nye venner på samt at lære byen bedre at kende på.

Landskab og natur i Köln

Köln byder på smukke naturomgivelser og et rigt dyreliv oveni. Elsker du dyr, så tag i Lindenthaler Tierpark, hvor du kan gå en tur med familien eller vennerne, mens I hygger jer med at se og måske fodre de forskellige dyrearter, som bor i parken. Dog er der ingen tvivl om, at der forholdsvist tit og ofte nemt kan komme lidt regn i byen, og ligesom vi er vant til det hjemme i Danmark, så kryber folk indenfor på regnvejrsdage og nyder en kop varm kakao eller te sammen med de nærmeste over en god film eller et brætspil. Dog er der især over sommermånederne et super dejlig solrigt og ikke mindst varmt vejr i byen, som nydes i fulde drag af befolkningen. Desuden ligger Köln ikke så langt væk igen fra den nordlige grænse til Frankrig, og er du frisk på det, så tag på en weekendtur og få lidt mere sol.
Bo i Köln

Hvad man ikke må gå glip af i Köln

Köln er faktisk en af de byer i Tyskland, som har allermest kulturel historie bag sig, hvilket også drager en masse turister til byen og gør byen til et ret så populært rejsemål. Nogle af de mest populære kulturelle steder i byen inkluderer museer såvel som kirker samt den officielle katedral i Köln. Denne katedral er faktisk den største af dens slags i hele Tyskland som land, og den er ekseptionelt smuk for øjet. Søger du job i Köln, så må du endelig ikke gå glip af at lægge dette landmærke et visit. Bebyggelsen af katedralen startede faktisk helt tilbage i 1200 tallet, og bygningen er derfor et stort stykke meget spændende tysk historie.

Sundhedsvæsen i Köln

Tyskland og faktisk lige præcis Köln by er kendt for at rumme et super godt og ikke mindst velfungerende sundhedssystem, hvor der er styr på tingene, og din sundhed er derfor i meget trygge hænder, hvis du beslutter dig for at finde et arbejde i Köln. Ydermere er de forskellige behandlinger og konsultationer, du skulle få brug for under dit ophold for det meste ganske gratis, og du ender på den måde ikke ud i dyre behandlinger lige pludselig. Vær dog opmærksom på, at det altså ikke er alle behandlinger og så videre, som er uden betaling, og derfor vælger mange tyskere som tilflyttere at gøre sig en lille investering i en privat sundhedssikring, som kan bruges som en form for supplement til sundhedsvæsenet indenfor den offentlige sektor.

Visa samt rejseforsikring i Köln

At søge om visum for at kunne rejse ind og måske endda også vælge at bo i Köln er en nødvendighed for mange mennesker, som ikke er statsborgere i et EU land. Det kan være en meget lang og tidskrævende proces, som virkelig trækker tænder ud til tider, og det er derfor vigtig, at du er ude i super god tid, hvis du ikke er fra Europa. Er du statsborger i Danmark, så er det altså på ingen måder nødvendigt for dig at søge om visum for at rejse ind i Köln, og du kan komme og gå og tilmed også slå dig ned og bo permanent i byen uden problemer. Det er dog i de fleste tilfælde en pligt, at du lige melder til kommunen eller en offentlig myndighed i dit område i Köln, at du nu har fundet job i Köln og har slået dig ned og bor i byen.

Sikkerhed i Köln

Köln er en meget moderne og veludviklet by, som er tryg og behagelig at befinde sig i for alle mennesker. Desuden er byen ikke den største, og tyveknægte er der derfor heller ikke super mange af, så finder du et job i Köln, så kan du føle dig ganske tryg, når du bevæger dig rundt på gaderne.
Bo og arbejde i Köln

Arbejde i Köln

Er det tid til at finde et job i Köln, så er en af de største fordele ved at bo i byen, at der er ganske gode jobmuligheder i byen samt i den omkringliggende egn. Det er nemlig sådan, at i og med at en meget stor del af befolkningen i byen faktisk er internationale og kommer fra alle mulige forskellige lande, så er der også et ret stort jobmarked, som fungerer på engelsk og som leder efter medarbejdere med en baggrund som din. Du kan på den måde vide dig sikker på, at du nok skal finde et job i Köln, idet så mange forskellige firmaer konstant er på udkig efter nye medarbejdere, som har noget nyt og spændende at byde på.

Arbejdsvilkår i Köln

Lige så vel som at der er gode muligheder inden for jobmarkedet i Köln, så er der lige så fornuftige og gode vibes på de fleste arbejdspladser i byen. Der er fokus på individuel udvikling på arbejdspladsen samt fair behandling til enhver tid. Derudover er det ikke unormalt at have meget fleksible arbejdstider på de fleste arbejdspladser, så længe det specifikke job tillader det.

Løn i Köln

At finde et job i Köln kan være nemt nok i sig selv, men vil du finde et job, som giver en god månedsløn, så må du måske væbne dig med lidt ekstra tålmodighed. Fuldtidsarbejdende ansatte i Köln får udbetalt alt lige fra omkring 1000 euro og helt op til 18000 euro om måneden, alt efter hvilket job der er tale om. I gennemsnit ligger timelønnen i Köln på cirka 23 euro, og det er egentlig en super fornuftig løn at starte ud på.

Lær mere om at arbejde i Köln