Bo og arbejde i Malaga
Seneste ledige jobs i Malaga & Spanien
Kunne du tænke dig at få en masse på opleveren, så tag eventuelt springet og find et job i Malaga. Malaga ligger på solkysten i den aller sydligste del af Spanien. Byen har et befolkningstal på 591.000 mennesker, og hvert evigt eneste år strømmer tilflyttere fra hele verden til Malaga for at slå sig ned og bo enten i centrum af byen eller i de omkringliggende landsbyer.
Byen har sin spanske charme med palmer, varme temperaturer samt en masse museer og kulturelle bygninger såsom for eksmepel den enorme katedral, som ligger pladask midt i centrum af byen. Alt lige fra hyggelige, lokale cafeer til et hav af natklubber står til rådighed, når du bor i Malaga.
Fordele ved at bo og arbejde i Malaga
At kunne bo og arbejde i Malaga er en sand luksus uden lige. I centrum af Malaga har du alt tæt på dig. Du kan for eksempel slæntre langs Calle Larios, som er en lang og bred gade med masser af især mærke butikker.
Er du mere til at tage på stranden, så ligger den altså kun 10 minutters gang fra centrum, og på vejen derned vil du støde på den smukkeste havnepromenade, som også rummer de mest populære butikker, isbarer samt cafeer og barer, hvor du kan sidde og nyde solnedgangen, med dem du holder af.
Bo i Malaga
Er det blevet tid til at finde et nyt job i udlandet, og drømmer du om at bo i Malaga, så er det altså bare med at komme afsted. Det tager ikke mere end 3,5 time at flyve fra enten Billund eller Københavns Lufthavn og ned til lufthavnen i Malaga. Samtidig er der rigtig mange fly, som dagligt flyver denne rute, og det er tit og ofte muligt at få fingrene i nogle ekstremt billige flybilletter, hvis altså bare du bestiller i god tid og helst ikke i højsæsonerne.
Indkvartering i Malaga
I Malaga er der en kæmpe udskiftning af mennesker, idet mange folk kommer til for at bo i byen i kortere perioder. Der er mange årsager til dette, men de fleste kommer for at studere spansk i nogle måneder, tage et praktikophold eller andet. Dette vil også sige, at hvis du finder et job i Malaga, så vil du helt sikkert kunne finde dig et sted at bo forholdsvist hurtigt. Der er mange forskellige slags boliger at vælge imellem, og det nemmeste i starten vil uden tvivl være at flytte ind på et værelse i en lejlighed, som du vil dele med et par roommates for eksempel.
Der findes en del apps og hjemmesider som for eksempel Badi, hvor du kan skrive ind hvad du præcist leder efter, og du vil så kunne komme i kontakt med forskellige ejere og derigennem finde et værelse. Det skal lige nævnes, at hvis du vælger denne løsning, så vil du typisk komme til at bo i lejlighed med andre studerende eller lignende, som du ikke kender på forhånd. Dette kan dog være en kæmpe fordel for dig, især hvis du er på egen hånd, og ikke rigtig kender nogen i Malaga endnu.
Det koster omkring 300 euro at leje et værelse med vand og el typisk inkluderet i prisen.
Transport i Malaga
Har du fundet et job i Malaga centrum, så er det måske slet ikke nødvendigt for dig at benytte dig af den offentlige transport i byen. Det er nemlig muligt faktisk at gå stort set fra den ene ende af centrum til den anden på blot 20 minutter.
Har du fundet et job i Malaga lidt udenfor centrum for eksempel i El Palo eller Rincon de La Victoria, og ligger dit hjem i Malaga for eksempel i centrum, så er det klart en nødvendighed at tage transport.
I Malaga er der en form for metro, og de arbejder på højtryk i byen for at få bedre metroforbindelser, men som det ser ud lige nu, så er der ikke nogen metrostop omkring centrum af byen. Dog er der rigtig gode busforbindelser, som kører stort set døgnet rundt, og en billet koster ikke mere end 1.60 euro. Et månedskort kan også købes for cirka 35 euro om måneden.
Mad i Malaga
I Malaga er der en hel del traditionel mad, som du burde prøve af, når du får muligheden for det.
Elsker du fisk og skaldyr, så er du landet det perfekte sted i Spanien. I og med at byen ligger lige ned til Middelhavet, så fiskes der hver morgen frisk fisk, som senere på dagen serveres til frokost på de forskellige restauranter, som tit ligger i sandet på de forskellige strande langs kysten i byen.
Prøv for eksempel tapas såsom Gambas al pil pil, som er friske rejer stegt i masser af hvidløg, olivenolie og paprika især. Det serveres i godt med olie og stegende hedt og er et klart must for dig at prøve af.
Hvis du finder et job i Malaga, så vil du opleve, når du går på gaden, at spaniere sætter stor pris på deres udeliv. De elsker at spise ude morgen, middag og aften, og det er også muligt for mange, fordi det er ekstremt billigt at købe mad både i supermarkedet men også på restauranter.
Natteliv i Malaga
Malaga er som sagt en by, som bare har det hele, natteliv inkluderet. Elsker du at feste igennem, hygge dig med vennerne og koble helt fra fra den travle hverdag på dit job i Malaga, så er der rig mulighed for at komme ud og dyrke nattelivet i Malaga by især.
Her vil du finde alt lige fra fine natklubber, hvor der vil være dresscode, hipster diskoteker med live musik til hyggelige irske pubs, barer og cafeer, hvor du kan få eksotiske drinks, sangria eller tinto de verano, som er en rigtig sommerdrik.
De fleste diskoteker i byen koster omkring 10 euro at komme ind på, som i sidste ende er det hele værd, da der typisk altid er en drink samt et shot inkluderet i denne pris.
Landskab og natur i Malaga
Er du en ægte naturelsker, så har Malaga altså helt sikkert også en masse at byde på for dig. Lej eventuelt en cykel og bevæg dig op i bjergene, hvor der vil være den bedste udsigt ud over Malaga by og havet i det fjerne.
Derudover har Malaga de bedste strande, og planlægger du at bo i Malaga, så vil du uden tvivl elske at komme på stranden i din fritid især i sommermånederne, hvor det kan blive op til over 40 graders varme.
Stranden i og lige omkring centrum af Malaga er på ingen måde den bedste, og er du på udkig efter de bedste strande i Malaga, så tag eventuelt til Tarifa i Cadiz, hvor strandene er kendte for at være lange, bredde og med fint, hvidt sand. Her vil du opleve krystalklart blåt vand, og så er der også rig mulighed for at lære at surfe her, idet bølgerne ofte er meget høje, fordi det ligger tæt ud til Atlanterhavet.
Hvad man ikke må gå glip af i Malaga
Når du har et job i Malaga, så er der rigtig meget at foretage sig i fritiden. Der er så mange naturskønne områder samt vidundere, som bare må opleves, mens du bor i Malaga.
Tag for eksempel på en organiseret ekskursion omkring Malaga med et rejsefirma. Der findes mange forskellige firmaer, små som store som laver sådanne heldagsture eller måske endda weekendture både til omkringliggende byer eller måske endda Marokko, som jo også ligger meget tæt på Malaga.
Derudover kan det varmt anbefales at prøve at tage til Caminito del Rey. Dette er en gårute, som ligger meget højt oppe i bjergene. Her vil du få hjelm på, og så er du ellers fri til at gå den smukkeste tur.
Sundhedsvæsen i Malaga
I Malaga samt resten af Spanien kan du komme til lægen samt på hospitalet i den offentlige sektor på lige vilkår med lokale spaniere. Grunden til dette er, at Spanien ligesom Danmark jo er en del af EU.
Er du stadig i en process med at finde dit job i Malaga, og har du derfor ikke fået registreret din ankomst i din kommune endnu, så er den bedste løsning for dig, når du kommer ud for et uheld eller bare får brug for at komme til lægen, at tage på det mest nærliggende offentlige hospital. Her skal du blot vise dit blå sygesikringskort, og du vil blive behandlet gratis.
Hvis du derimod kunne tænke dig at blive tilknyttet dit nærmeste lægehus, så du på den måde får en fast læge at komme til, når du er syg, så skal du sørge for at registrere dig på en kommunekontor eller den lokale politistation, hvor du i den forbindelse vil få udleveret et såkaldt NIE nummer. Dette nummer vil så fremover fungere som dit ID, men du bor i Malaga.
Visa samt rejseforsikring i Malaga
Visa er på ingen måde noget, du behøver at tage et kig på, hvis du har planer om at bo i Malaga. Er du EU borger, så kan du uden problemer bo i hvilken som helst by i Spanien. Er du ikke medlem af et EU land, så er det altid en god ide at tjekke, om det er nødvendigt for dig. Det afhænger meget af, hvilket land du kommer fra.
Det skal dog nævnes, at hvis du søger job i Malaga, også selvom du er EU borger, så er det typisk altid nødvendigt, at du registrerer din tilflytning på en lokal politistation i dit område. Det er essentielt at du registrerer dig senest 90 dage efter din ankomst, da reglerne bare er sådan i Spanien. Ydermere er denne registrering nødvendig for dig, når du skal finde et sted at bo i Malaga, skal have internet hjem til eller gerne vil investere i en bil for eksempel.
Sikkerhed i Malaga
I Malaga er der top sikkerhed for dig. Politiet bevæger sig meget rundt især omkring centrum af Malaga for at sørge for, at alt hele tiden er i orden og som det skal være.
Vær opmærksom på, at der er en del fattigdom i Malaga. Du vil somme tider se folk, som bor på gaden eller som kommer og tigger om penge. Hold altid øje med dine værdigenstande og hold dem tæt til kroppen, så du ikke ender ud i at blive bestjålet.
Arbejde i Malaga
I Malaga er der desværre en del arbejdsløshed. Det er derudover tit et krav, at du kan snakke spansk, når du skal have et job i Malaga.
Er du langt fra flydende i det spanske sprog, så er der altså heldigvis en del arbejde i Malaga for dig som dansker i mange forskellige call centre langs kysten. Her vil du ofte komme til at skulle sælge produkter over telefonen til kunder hjemme i Danmark, hvilket altså vil sige, at du på din arbejdsplads blot vil skulle snakke dansk. I den forbindels er der også rig mulighed for at møde nye venner og bekendte, som også er fra Danmark, og som du så kan skabe venskaber med og hænge ud sammen med i din fritid.
Arbejdsvilkår i Malaga
Arbejdsvilkårene er ikke altid de bedste i Malaga. Det er for eksempel ganske normalt at starte en arbejdsdag kl 14 om eftermiddagen indtil omkring kl 22 om aftenen. Dette skyldes, at der er en del udeliv i Malaga, og der er derfor højest efterspørgsel på medarbejdere inden for især servicebranchen.
Finder du dog et job i Malaga i et dansk call center, så vil du ofte opleve, at arbejdsvilkårene er en hel del bedre, end de er det på så mange andre spanske arbejdspladser.
Løn i Malaga
Lønnen i Malaga er generelt set meget lav. Er du ufaglært, så vil du på et fuldtidsjob typisk ikke få mere end 1200 euro udbetalt om måneden. Finder du dog et job i Malaga i et dansk call center, så vil du kunne tjene en grundløn på omkring 1400-1500 euro, og tit og ofte er det sådan, at du kan tjene ekstra i løn, hvis du sælger mere og på den måde tjener kommission.